okwest

Bestyrelsens beretning 2021 PDF Udskriv Email
  

Orienteringsklubben West

Bestyrelsens beretning for 2021.

Bestyrelsen bestod i 2021 af:

Formand: Mogens Nielsen

Kasserer: Eric Lauridsen

Sekretær: Hanne Kristensen

Medlem: Sven Wodschow

Medlem: Peter Gammelvind

2021 blev også året hvor ”CORONA” spillede en stor rolle.

Det meste af vinteren og foråret blev træningsløbene afviklet som ”selvtræning”. Klubmesterskaberne Nat og Ultralang blev flyttet til efteråret, og vi fik først afholdt vores generalforsamling i juni måned. Efterhånden som Coronaen slap sit tag, begyndte vi igen med almindelige træningsløb, dog med visse tiltag fra ”selvtræning” som selv at printe kort.

Borgerforeningen i Vrøgums planer om at overtage skolen, er i løbet af året kommet lidt videre. Vi har været indkaldt til et møde, hvor vi fik præsenteret en plan, der indebærer, at de lokaler, vi er i nu, rives ned, og den gamle bygning ud mod vejen renoveres sammen med det meste af mellembygningen. Økonomien er ikke på plads endnu, men i aftalen med kommunen er det aftalt, at kommunen river de bygninger ned, der skal rives ned, og borgerforeningen overtager de resterende bygninger i løbet af 2022. Der er ikke nogen endelig tidsplan, så vi må se, hvad der sker i løbet af 2022.

Der er i år ikke uddelt pokaler og diplomer til klubmestrene. Bestyrelsen har vurderet at det ikke har den store betydning, men hører gerne kommentarer hertil.

I september modtog vi et økonomisk tilskud på kr. 15.000 fra Ål fonden, uden vi havde ansøgt om dette. Beløbet var ikke øremærket og kunne bruges frit til det vi ønsker.

Arrangementer:

DM-stafet, som skulle have været afviklet i Blåbjerg Vest 12. september 2020, men blev aflyst pga. Corona, blev afviklet den 18. september 2021 i et område, der nærmest kan kaldes Blåbjerg Midt. Det blev et vellykket arrangement på en dejlig stævneplads midt i skoven, og der var stor tilfredshed med baner og kort. Emil og Per var banelæggere, og Jens har tegnet kortet. Arrangementet gav et pænt overskud

I skolernes sommerferie deltog vi i ”Vaks” aktiviteterne, som er Varde kommunes tilbud til skolebørn i sommerferien. Løbene var i forbindelse med vores træningsløb, og der kom en del deltagere.

Sporten:

Vi har deltaget i div. matcherne den 18/4 i Hesbjerg og den 26/9 i Frederikshåb som West/Ribe med ca. 10 tilmeldte pr. gang. 2022 har vi besluttet at danne hold sammen med OKE og Ribe under navnet West/Ribe/ OK Esbjerg. Vi håber på den måde at kunne yde modstand mod de andre klubber i 2. division.

Klubmesterskaberne er som tidligere nævnt afviklet selv om der blev flyttet lidt rundt pga. Corona.

Træningsløbene er alle blevet afviklet, mange som ”selvtræning”, hvor banerne har ligget på hjemmesiden, så man selv kan printe et kort. Posterne har typisk stået i skoven over en længere periode. Vi har et tæt samarbejde med OKE om træningsløbene, og det er blevet udbygget med, at vi afholder 4 klubmesterskaber sammen, og arrangerer hver især 2 mesterskaber
i 2021 stod West for Klub Nat og Klub Ultralang mens OKE tog sig af Klub Lang og Klub Sprint
i 2022 vil det være omvendt. Det kniber med at få banelæggere nok til træningsløbene. Bestyrelsen har derfor besluttet at reduceret antal løb med 6 i 2022, første løbsdag i måneden. Vi havde foreslået OKE at skiftes, men den var de ikke med på. Træningsløbene er vores hovedaktivitet, og hele nerven i klubben. Jeg kan derfor kun opfordre til at melde sig som banelægger. Traditionen med, at vi afvikler et træningsløb i Lunden i samarbejde med Bo-og genoptræningscentret Lunden, skete også i 2021. Vi satser på det bliver gentaget i 2022.

Ungdom:

Der er pt. 2 medlemmer i klubben, der er under 20 år. Ungdomsarbejdet ligger totalt stille.

Seniorklubben:

Seniorklubben afholder stadig møde ca. en gang om måneden, og i 2021 er næsten alle møder afholdt. Alle, der har tid og lyst, er velkommen.

Korttegning:

Blåbjerg Vest blev revideret til DM stafet og siden udvidet til hele Blåbjerg, så der nu er et helt nyrevideret Blåbjerg kort.

Driften:

Vi er i skrivende stund 52 aktive og 3 passive i klubben. Det er en lille tilbagegang i forhold til 2020.

Der er modtaget tilskud fra Varde kommune for vores ungdoms aktivering på 766,00 kr. Aldersgrænsen er 25 år. Vi betaler husleje på kr. 2.064,00 kr.

Årets økonomiske resultat giver et overskud på ca. 28.000,00 kr.

På bestyrelsen vegne:

Mogens Nielsen

 

west billeder

DSC_0026.jpg

Kommende aktiviteter

Lørdag 02 December kl.13:00
Julehyggeløb Vrøgum
________________________
Onsdag 06 December kl.17:30
Vintercup Nørreskoven
________________________
Lørdag 09 December kl.13:00
Træningsløb Elbæk
________________________
Søndag 17 December kl.10:00
Julenisseløb Marbæk
________________________
Onsdag 20 December kl.18:00
Vintercup Bramming
________________________

West kalender

November 2023
M T O T F L S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
December 2023
M T O T F L S
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Medlemmerne

No images
Copyright © 2023 okwest. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.