Natklubmesterskabsvinderne Nicoline og Eskil |
Lørdag, 22 Januar 2011 00:00 | |
To rapporter fra natklubmesterskabsvinderne Nicoline og Eskil vandt klubnat-mesterskabet. Her er deres beretninger.
Først Nicoline: Beretning fra damebanen til Klubmesterskabet den 6/11 2010 Kærgård Plantage Jeg tog min pandelampe på og nåede at tænke, hvad har jeg gang i? Jeg havde ikke haft den på siden sidste år til klub-nat, og jeg har egentlig ikke særlig gode minder med den. Jeg kan nemlig ikke ret godt lide natløb, da jeg altid bliver grebet af panik et eller andet sted på banen. Så er jeg sikker på, at min sidste time er kommet, og jeg må lide den sidste tid i en kold og mørk skov. Denne sindstilstand indtraf også på dette års klubmesterskab i nat-orientering, ved post 12. Men I får lige hele historien fra begyndelsen af. Jeg startede ud med at bomme post 1, da jeg tog fejl af et vækstbælteog en sti. Jeg så dog postens lysende refleks, og indså hurtigt min fejl. Post 2 og 3 var lette at finde, og jeg fulgte bare stierne. Så kom jeg i vanskeligheder ved post 4. Området, som skulle have været mørkegrønt, var nu blevet til et nyfældet og åbent område. Trods skridttælling og nøje tjek af kurverne, lykkedes det mig at finde en hjemmelavet sti og ledte forgæves langt nord for posten. Jeg ledte fortvivlet efter en lysende refleks, men blev til sidst ledt mod syd af andre søgende lygter, som jeg kunne se søgte dér. Post 5, 6 og 7 kom jeg også let frem til, og post 8 tog jeg med et meget sikkert udenoms-stivejvalg, da jeg har dårlige erfaringer med at løbe gennem krat på et natløb. Så mister jeg nemlig afstandsbedømmelsen og orienteringen fuldstændig, så det undgik jeg her. På vej til post 12 overvældede den rare følelse af snart at være i mål mig. Dog en anelse for tidligt, for jeg kom netop i problemer. WEST - NYT SIDE 15 2010 - 4 Jeg ville tage post 12 ved først at løbe hen til min post 2, for derfra at have et sikkert udgangspunkt. Jeg fandt post 2 og skulle så blot lægge en kurs og bevæge mig 100 m. gennem noget krat, ende på en lysning og finde posten på en høj ved en sti, som stødte op til lysningen. Jeg lagde min kurs og løb gennem krattet, men pludselig så jeg, at kompasset ikke flugtede med kortet, jeg blev grebet af panik! I stedet for at tænke logisk og læse mig ind, spurtede jeg ALT hvad jeg kunne tilbage mod post 2. Jeg nåede at tænke diverse mareridts tanker om sult, koldbrand og batteri svigt i lampen, hvis jeg strandede herude og først blev fundet af postindsamleren om lørdagen. Så galt gik det dog ikke, og jeg fandt post 2. Stadig rystende i benene efter forskrækkelsen af at være væk i blot få sekunder, kom en anden løber forbi. Jeg fulgte ham febrilsk gennem krattet og fandt post 12, pyha! Så gik det ellers raskt til post 13 og jeg klippede målposten efter en time og ca. et kvarter. Endnu et natløb var gennemført, og jeg lovede mig selv, at dette var det sidste, for jeg havde jo følt, at jeg var ved at dø derude! Alligevel ved jeg, at jeg stiller op igen næste år, da det nok er dette adrenalin kick – og selvfølgelig det sociale samvær efter løbet - der driver mig af sted på banen, ud i natten. Så hvis der er andre løbere, nybegyndere eller garvede, der ligesom mig er en anelse bange for at være alene i en fremmed skov om natten, uden mobil og kun udstyret med en tegning af noget, der gerne skulle ligne en skov, kan jeg kun opfordre jer til at stille op næste år. Det er en fed oplevelse og noget helt anderledes end et almindeligt o-løb i dagslys. Skulle man fare vild, kommer der jo altid en anden glad West-løber forbi, som er klar til at hjælpe. Det skal simpelthen prøves :) Tak for et godt løb! Rapporteret af Bangebuksen / Nicoline Lorenzen
…og så Eskil: Klubmesterskab i natorientering Jeg glædede mig meget til at komme ud at løbe den aften. Jeg havde pandelampen opladet, o-skoene pudset og brikken strammet solidt om min højre pegefinger. Løbet skulle afholdes i Kærgaard, med efterfølgende spisning som traditionen vil det. Men i år var alt ikke helt, som det plejer, i hvert fald ikke for mig. Det var mit første mesterskab, hvor jeg ikke blot konkurrerede i en ungdomsklasse, men mod alle klubbens bedste løbere! Jeg mødte op med store forventninger til mig selv, det var min første chance for at vise de lidt ældre, men meget garvede løbere i klubben, at de i fremtiden godt kan medregne mig som en konkurrent, når det gælder klubbens mesterskaber. Det første opgør, dem mod mig. WEST - NYT SIDE 17 2010 - 4 Vi skulle løbe på de gamle kort fra ’89, da starten ellers ikke ville være med på det nytegnede kort. En lille smule af min optimisme forsvandt, da jeg fandt ud af det. Jeg vidste, at jeg ville få svært ved at løbe med om sejren, men at løbe op med nogle af Danmarks bedste kratluskere på et 20 år gammelt kort er endnu sværere. Jeg startede ud på løbet vel vidende, at fysikken var mit største håb i det svære terræn. Klubbens ældre og rutinerede løbere kan til tider næsten lugte posterne på lang afstand, så jeg blev nødt til at bruge mit fysiske overtag til at slå de listige klubkammerater! Jeg startede da også ud som lyn og torden, og næsten inden jeg var i gang, løb jeg ud af en forkert sti. Jeg stod og hang lidt, men kunne intet få til at passe. Da jeg endelig fik taget mig sammen og fundet hen til posten, var jeg allerede blevet hentet af den første løber! Vel vidende, at jeg allerede på daværende tidspunkt havde tabt dyrebare sekunder til mine nådesløse modstandere, satte jeg tempoet yderligere op. Derefter gik det fint et pat poster, men til post 4 endte jeg med at bruge unødigt lang tid. Senere fandt jeg ud af, at jeg ikke var den eneste, der havde problemer med posten, men de mest garvede løbere havde listet lige til den uden at spilde ét sekund. Da jeg efter lidt bøvl fandt post 4, vidste jeg, at jeg igen var nødsaget til at spise nogle sekunder for at hente det tabte. På vej til post 7 gik det galt igen, jeg fik taget en dårlig retning og endte flere hundrede meter fra posten. Igen som ved post 1 måtte jeg bruge lidt tid på overhovedet at finde ud af, hvor jeg i det hele taget var henne. Et stort område på kortet, som var tegnet grønt, var nu fuldstændig fældet. Det gjorde mig en smule forvirret. Til sidst fandt jeg også den post, men endnu en gang havde jeg smidt mange unødvendige sekunder. På det tidspunkt sagde jeg til mig selv: ”Eskil, du er nødt til at løbe sikkert uden for stierne, og så give den alt, hvad du har i benene på stierne.” Den strategi viste WEST - NYT SIDE 18 2010 - 4 sig at være god, da jeg kun lavede få fejl resten af banen. Et stort tidstab mere blev det dog til, da jeg på vej til den sidste post havde besluttet mig for at følge en sti igennem et grønt område. Da jeg stod midt inde i fyrrekrattet, måtte jeg erkende, at stien ikke længere fandtes. Jeg fik mig til sidst kæmpet ud på en sti, og kunne løbe til mål, stadig med et lille håb om at havde slået nogle af klubbens store løver, og måske endda dem alle. Det lykkedes! Et af efterårets hele store mål blev opfyldt, sejr i klubbens mesterskab i natorientering. Og så endda i skønne omgivelser, med meget udfordrende baner, god mad og efterfølgende hyggeligt samvær, som endnu en gang styrkede fællesskabet i vores skønne klub. Tak for endnu et godt orienteringsarrangement! Eskil
|
|
Senest opdateret ( Mandag, 24 Oktober 2011 13:28 ) |
Klubmesterskaber
Ungdom
OK West stævner
Find vej i...
Medlemmernes side
Arkiv
Aktiviteter
Oplevelser
west billeder
Kommende aktiviteter
Torsdag 09 Maj kl.10:00 Kristi Himmelfartsløb - klub Ultra lang ________________________ |
Onsdag 15 Maj kl.17:30 Træningsløb Tranedal ________________________ |
Onsdag 22 Maj kl.17:30 Træningsløb Annalund ________________________ |
Onsdag 29 Maj kl.17:30 Træningsøb sprint Oksbøl ________________________ |
Onsdag 05 Juni kl.17:30 Træningsløb sprint Esbjerg ________________________ |