Nytårsløjer i Vrøgum.
Selvom jeg mødte op uden antydning af tømmermænd og kun med en minimal mangel på søvn ovenpå nytårsaften, fornemmede jeg ikke helt, hvor drilsk nytårsløbet ville blive. Mogens introducerede ganske vist opgaven med en forventningsfuld klang i stemmen. Der var indtegnet 29 faste poster på kortet. Af disse skulle vi finde de syv, der var forsynet med en emit-læser. De sidste oplysninger, vi fik, var, at vi havde 57 minutter at løbe i, at overtrædelse af tiden ville give minuspoint, og at kortet lå ved West-egen. I en fart tjekkede hele holdet ud og spænede til egetræet, hvor der lå en kasse med et anderledes kort: Midt i det hele sprang en glad prop ud af en champagneflaske. I og omkring dette motiv var der indtegnet poster. Cirka halvdelen af kortet var altså ubrugeligt!
Heldigvis viste det sig, at det meste af det overdækkede kort var gengivet på bagsiden i formindsket format. Og så var det desuden drejet 180 grader!
Jeg kastede mig over udfordringen og fandt post 2, 3, 40 og 11. De sidste tre lå i kanten af det drilske kortudsnit på bagsiden, men jeg løb delvis efter hukommelsen, fordi jeg nogenlunde kunne huske, hvor disse faste poster stod. Derfor var det først, da jeg fortsatte mod vest, at jeg opdagede, at kortudsnittet ikke kun var drejet men også spejlvendt! Da var jeg løbet forbi post 23 og nåede post 37, da Palle forlod den. Stadig ingen emit-læser…
Jeg kunne ikke gennemskue systemet og løb derfor til post 9, der ligger ved en lille sø. Derfra videre til post 12 og 13, hvorefter jeg forlod det forvirrende kortudsnit og satte kursen mod de tre fjerneste poster. Jeg tænkte, at Mogens garanteret ville have os længst muligt væk fra startstedet og MÅTTE lokke med mindst én rigtig post. Men efterhånden som jeg kom til post 34, 38 og 22, måtte jeg konstatere, at min teori holdt lige så lidt vand som de træer, der blev ved med at dryppe ned på mig. Godt, at Mogens ikke hørte, hvad jeg hvæsede om ham!
Nu havde jeg brugt cirka 36 minutter, så jeg besluttede mig for at løbe gennem det drilske kortudsnit og tjekke flest mulige poster på tilbagevejen. Jeg nåede da også frem til en fast post med en emit-læser. Humøret steg af to grunde: 1) Jeg havde scoret det første point, 2) Jeg havde gennemskuet systemet, nemlig at det var de poster, der ikke var forsynet med numre, jeg skulle lede efter. Imidlertid dalede humøret lidt igen, da jeg så på uret. Jeg havde et kvarter tilbage til at finde de sidste seks poster. Det var – for at sige det mildt - ikke videre realistisk, så jeg udså en enkelt post, som jeg kender fra tidligere løb. Den var unummereret, så jeg var sikker på at score et point mere, men da jeg med lidt besvær fandt frem til den, var der ingen emit-læser, og nu havde jeg kun ni minutter tilbage.
Det våde føre og de deraf dannede pytter gjorde det ikke let at skynde sig, men jeg gjorde, hvad jeg kunne. Uden at se på kortet, lod jeg blikket panorere fra side til side i tilfælde af, at jeg passerede en post på vejen. Jeg passerede flere, men ingen af dem var forsynet med den attråværdige lille dims, som min emitbrik ellers så gerne ville forenes med et kort sekund.
Det ene sekund bed det næste i haserne, mens min juleopfedede krop forsøgte at følge med. Halsende passerede jeg Peter og Elinor, endnu en løber og kastede mig ind i Vrøgum Gamle Skoles indkørsel. Else sprang skræmt til side ved lyden af mine kæmpende lunger, der lod sig forveksle med en forkølet, men dog kampklar mops.
Først efter at have registreret min hjemkomst i målposten havde jeg overskud til at tjekke min tid. Det var nedslående: 57 minutter og 12 sekunder! Bedre blev det ikke af, at min kone glædestrålende (og ikke så lidt hånende) fortalte, at hun havde fundet to poster indenfor den tilladte tid – og at hun kun havde tjekket nærområdet. Selvom hun havde to point mere end mine nul, var det dog Klaus Lønborg, der gik af med sejren: 6 poster på 54 minutter og 21 sekunder. Han blev fulgt af Palle, Erling, Eric og Jens, der hver fik fire point.
STORT TILLLYKKE TIL NYTÅRSMESTEREN og tak for løbet til Mogens.
Skal det nævnes, at Per løb i 66 minutter og fandt tre poster, hvorved han endte på slutresultatet minus 6? Nej, det er nok bedst af fortie. Til gengæld finder jeg det relevant at oplyse, at der var seks andre end mig, der fik nul point.
|